I 1525 blev Bornholm overdraget Lübeck som brugspant, fordi den danske krone skyldte nordtyskerne store beløb, som den ikke kunne betale. Den danske lensmand pÃ¥ Hammershus blev afløst af en tysker, til hvem indbyggerne sÃ¥ skulle betale de normale skatter og afgifter. Endvidere fik lübske købmænd ret til at bosætte sig og drive handel i byerne pÃ¥ samme vilkÃ¥r som de lokale købmænd. Bornholm hørte formelt stadig til Danmark, men tyskerne overtog alle de indtægter fra øen, som kongen eller ærkebiskoppen i Lund hidtil havde modtaÂget. For Rønne betød Lübeckernes tilstedeværelse, at handel, fiskeri og landbrug blomstrede og udvidedes. Hvor handel er, kommer handel til. Naturligvis søgte tyskerne at fÃ¥ sÃ¥ store indtægter af øen som muligt, men heri adskilte de sig ikke fra den danske konge, der altid pressede sine provinser for afgifter. Lübeck havde Bornholm som brugspant i 50 Ã¥r. Mod periodens slutning forsøgte de tyske købmænd at øge deres handel pÃ¥ RønneÂkøbmændenes bekostning. Borgerne tog sagen i deres egne hænder og smed lübeckerne ud af boderne, mens de lod greifs,walderne, stralsunderne og andre nordtyske købmænd i fred. 11576 vendte øen helt og fuldt tilbage til kronen. Samtidig stadfæstedes Rønne bys segl, tre torsk i et skjold, hvorover Sct. Nicolaus troner. Med lübeckertidens ophør pÃ¥ Bornholm gik Rønne tilsyneladende i stÃ¥. Det skyldtes ikke, at tyskerne havde udsuget øen eller taget initiativet fra Rønnekøbmændene, sÃ¥ledes at byen stod uden driftige folk, der var kendt med handel. Tværtimod. Rønne var bedre end tidligere skikket til at indtage en handelsmæssig position af betydning i ØstersøomrÃ¥det. Men handelen havde i vidt omfang forladt Østersøen. Handelsruterne i Europa blev i 1500 Ã¥rene lagt om som følge af Amerikas opdagelse og kendskabet til søvejen til Det fierne Østen syd om Afrika. Hvor tidligere de nordtyske hansestæder og Norditaliens byer havde huset de driftigste handelsfolk i Europa, var initiativet nu overgÃ¥et til hollænderne. Da sildefiskeriet i Østersøen og Øresund samtidig gav mindre udbytte, mÃ¥tte følgerne blive følelige for Rønne købstad. Fra 1576 og 300 Ã¥r frem i tiden udviklede byen sig uhyre langsomt. BefolkningsÂtallet var kun svagt stigende, og nÃ¥r pest hjemsøgte byen, tog det Ã¥rtier at komme pÃ¥ fode igen.
Tegning fra 1676 tegnet af navigationsdirektør Bagge Wandal, der utvivlÂsomt ved selvsyn har oplevet Rønne.
Havnen beskyttes af de to undersøiske rev pÃ¥ 700 og 900 m længde. Inden for revene lÃ¥ stengrunden " Trindelen " , som var en god ankerplads. En stor anløbsbro er anlagt og Øverst i bugten er angivet mange smÃ¥ ' bolværker, hvor fiskerbÃ¥dene kunne lægge til. Havnen var byens livsnerve, hvor fisk landedes. Men der er ingen tvivl om, at det ogsÃ¥ har været en vigtig handelshavn for byens købmænd og for hansestæderne. Bagge Wandal har Øverst indtegnet et prospekt af den lille by, som pÃ¥ det tidspunkt vel havde 7800 indbyggere. Centralt i billedet ligger kirken, der i middelaldeÂren var bygget som kapel til sognekirken i Knudsker Tørst i 1300 Ã¥rene, da Rønne havde fÃ¥et købstadsrettigheder, blev den en selvstændig sognekirke, som var viet til de søfarendes helgen Sankt Nikolaj. Bebyggelsen samler sig om kirken, men man bemærker, at omrÃ¥det til højrefor kirken mod syd kun er i sin vorden for 325 ar siden. Mod nord omkring parallelgaderne Storegade Âog Grønnegade ligger formentlig den bebyggelse, som hviler oven pÃ¥ det middelalderlige Rønne.